Egen kode: 9574, født ‎04 Jun 1822 Skt. Petri Tyske sogn, Kbh. amt, døde ‎23 Jun 1862 Det Kgl. Frederiks Hospitals sogn, Kbh. amt‎, age 40 år ¹⁾, begravet ‎29 Jun 1862 Det Kgl. Frederiks Hospitals kirke
Livsforløb:
Det korrekte fødenavn er: David Gottlieb Peter Karn. Ved vielsen til Charlotte i 1850 arbejder David som murersvend med bopæl Adelgade 307 i Kbh. I 1862 dør han på Bistrup.
(Bistrup - også kendt som Bistrupgård - var tidligere det vi i dag kender som Sct. Hans Hospital. I årene omkring 1860 blev der opført nye bygninger på stedet og eftersom David var murer, er han formentlig død ved en arbejdsulykke).
Døbt som barn (‎27 Okt 1822 Skt. Petri Tyske kirke)
Folketælling (‎01 Feb 1860 Lorentsensgade 504 baghuset 4.sal, Kbh. sogn) ²⁾

Egen kode: 9575, født ‎11 Aug 1828 Prinsensgade No.323, Trinitatis sogn, Kbh. amt‎ ⁴⁾‎
Livsforløb:
I 1870 lever Charlotte som enke med en "Stade ved assistentshuset" og er i 1880 under "Fattigvæsnet Forsorg" på Ladegården.
( I næsten seks år lå Ladegården ubenyttet hen, men i 1822 indrettede man den til arbejdsanstalt, senere også udvidet med en tvangsarbejdsanstalt. De fattige boede eller blev indsat på Ladegården, og blev derfor kaldt for "indsatte". I 1839 blev mænd og kvinder adskilt med et plankeværk, og fandt dette så urimeligt, at de satte ild til både gærdet og flere bygninger. I 1850 boede der næsten 2.000 fattige på Ladegården. Ved siden af Ladegården blev der da opført en egentlig fattiggård, som fra ca 1870 tjente som kvindeafdeling.
Det offentlige pligtede at holde Københavns gader rene, og ladegårdslemmerne foretog dette renhold. Kl 15 skulle torve og pladser derfor være tømt for boder og køretøjer, for da kom ladegårdslemmerne med riskoste over skulderen og klædt i aflagte militæruniformer, deraf tilnavnet "den 41. brigade" (fordi hæren havde 40 brigader). Opsynsmanden blev kaldt "generalen". Ladegårdslemmerne var ikke altid Guds bedste børn, og betjenten, der var stationeret i Nørresøgade, skulle tage opstilling på hjørnet af Gyldenløvesgade, når de var på vej, så de ikke fik generet jævne borgere. Selvom ladegårdslemmerne ikke havde gjort andet end at modtage fattighjælp, var de underlagt et regelværk tilsvarende Vridsløselilles indsatte.
De måtte stå op kl 5 i sommerhalvåret og kl 6 i vinterhalvåret. De fik servert varmt øl som morgenmad, og en time senere begyndte arbejdet. Der fandtes både skrædderværksted, væveri og børstebinderi. Først kl 18 fik ladegårdslemmerne fri, og kl 20.30 var der tvungen sengetid. Folk blev placeret i ulige klasser efter flid, opførsel og arbejdsevne, og daglønnen varierede dermed mellem 4, 8 og 12 øre. Hver mandag blev lønnen udbetalt, men højst med 12, 24 eller 30 øre. Resten stod på bog til udskrivelse fra institutionen).
Døbt som barn (‎26 Sep 1828 Trinitatis kirke)
Folketælling (‎01 Feb 1860 Lorentsensgade 504 baghuset 4.sal, Kbh. sogn) ²⁾
Folketælling (‎01 Feb 1870 Hyskenstræde No.12, Kbh. sogn) ²⁾
Folketælling (‎01 Feb 1880 Ladegaarden Stuen til Gaarden, Kbh. sogn) ²⁾