man‎Pietro Leonardo Gianelli‏‎
Egen kode: 9786, født ‎27 Okt 1767 Kbh. sogn, Kbh. amt, døde ‎23 Dec 1807 Det Katolske sogn, Kbh. amt‎, age 40 år
Livsforløb:
"Pietro Leonardo eller Peter Leonhard Gianelli, Stempelskærer, ældste Søn af A. M. Gianelli, blev født den 27. Oktober 1767 i København, begyndte tidlig at gaa paa Kunstakademiet, hvor han 1784 vandt den mindre og 1787 den store Sølvmedaille for Modellering. Samme Aar udstillede han en Billedstøtte af Apollo og konkurrerede til den mindre Guldmedaille, uden at faa den. Ved den næste Konkurs (1789) derimod opnaaede han Medaillen for Opgaven »Kain slaar Abel ihjel«. Da han imidlertid frygtede for ikke at finde sit Udkomme som Billedhugger, medens Medailløreme Adzer og Bauert var gamle, besluttede han at lægge sig efter Medaillørkunsten, hvis Akademiet vilde give ham Rejsestipendium som saadan. Dette var gunstig stemt for hans Ønske, og efter at han havde forevist sin Moders Portræt, udført i Staal i Profil, lykkedes det ham, tildels ved Abildgaards ivrige Bestræbelser, fra den i. Oktober 1791 at faa Rejsestipendium som Akademiets Pensionær oprindelig paa tre Aar, hvilket blev forlænget, saaledes at han i alt var fem Aar borte. I December 1796 blev han efter Hjemkomsten agreeret og fik til Opgave at udføre et nyt Stempel til Akademiets store Sølvmedaille.
Paa dette Stempel blev han Medlem af Akademiet den 15. Marts 1798 og to Aar efter blev han kgl. Medaillør ved Mønten med 600 Rdl. d. C. aarlig. I 1803 blev han valgt til Akademiets Kasserer. Aaret før, den 8. Marts 1802, giftede han sig med Anne Margrete Louise Bojesen (f. 13/4 1778) og blev ved hende Fader til den ung afdøde Harald Gianelli. Men heller ikke ham selv forundtes nogen lang Virketid, thi allerede den 23. December 1807 afgik han ved Døden. Han var en dygtig Kunstner i sit Fag, men han har ikke udført ret meget. Foruden sit Medlemsarbejde, udførte han allerede 1792, efter Abildgaards Tegning, en Medaille i Anledning af Negerhandelens Ophævelse, senere 1799 en ny Revers til Akademiets mindre Sølvmedaille, 1801 en Medaille til Minde om Slaget den 2. April, 1804 Aversen til en Medaille over Professor Vahl samt nogle faa flere. Hans Enke ægtede G. B. Gianelli".
I 2017 blev en "Speciedaler 1799 HIAB København" skåret af Pietro vurderet til 3000 kr. ved auktion 878 hos auktionshuset Bruun Rasmussen i Kbh.

Gift ‎08 Mar 1802 Holmens kirke, age 34 år 1) (married 5 år) med:

womanAnna M. L. "Anna M. L. Gianelli" Boyesen‏ 1), age by marriage 23 år, datter af Søren Boyesen og Dorthea Sophia Brun‏.
Egen kode: 9784, født ‎14 Apr 1778 Nyborg sogn, Svendborg amt‎ 2), døde ‎06 Jun 1851 Nørrebro 36, Vor Frue sogn, Kbh. amt‎, age 73 år 3), begravet ‎11 Jun 1851 Vor Frue kirke, 1st ægteskab med: Jean Baptiste Gianelli, ‎2nd ægteskab med: Pietro Leonardo Gianelli
Livsforløb:
Det korrekte fødenavn er: Anna Margrete Lovise Boyesen. Efter Pietro's død i 1807 modtager Anna pension fra Enkekassens "Policenummer: 6369, Pensionspolice oprettet: 08-02-1802, Årlig Pension: 120, Indbetalt: 124, Afdragsordning: 400". I 1840 er hun enke og lever af "Pension og Haandarbejde" med bopæl Rosenborggade No.254 1.sal.

Folketælling (‎01 Feb 1787 Torvet 2, Nyborg Købstad) 4)
Folketælling (‎01 Feb 1834 Store Strandstræde 106,3.Sal, Kbh. sogn) 4)
Folketælling (‎01 Feb 1840 Rosenborgg. N. 254, 1ste Sahl, Kbh. sogn) 4)
Folketælling (‎01 Feb 1850 Nørrebro 36 litra C, stueetagen, Kbh. sogn) 4)

Børn:

1.
man‎Harald Gianelli‏‎
Egen kode: 9787, født ‎18 Feb 1803 Skt. Nikolaj sogn, Kbh. amt‎ 2), døde ‎04 Feb 1832 Kbh. sogn, Kbh. amt‎, age 28 år
Livsforløb:
"Harald Gianelli, Stempelskærer, Søn af P. L. Gianelli og Anne Margrethe Louise født Bojesen, blev født i København den 18. Februar 1803 og lagde sig fra sin tidlige Ungdom efter Stempelskærerkunsten. Da hans Fader imidlertid var død i hans Barndom, og hans Stiffader, en Farbroder, synes at have levet i meget smaa Kaar, søgte han allerede 1820 om Kunstakademiets Attest for at kunne opnaa kgl. Understøttelse. Det lykkedes ham ikke strax, men efter at han var kommen ind i Modelskolen, fik Akademiet Øjet op for hans Talent, og paa dets Anbefaling opnaaede han et Par Aar en kgl. Understøttelse af 2 Rdl. om Ugen. Han udførte nu flere Prøvearbejder som Medaillør, der vakte stigende Opmærksomhed for ham, fik 1825 den mindre Sølvmedaille, 1827 en Pengepræmie for Modellering efter den levende Model, udførte 1828 en Buste af da afdøde C. A. Lorentzen (udst. 1829), og vilde konkurrere til den for Medaillører udsatte Præmie af 100 Rdl.
Men Sygdom hindrede ham vistnok allerede nu fra at arbejde. Han var nemlig, efter hvad der siges, skrutrygget og svag fra Fødslen, og skal yderligere have gjort sit til paa letsindig Maade at nedbryde sit Helbred, indtil han endnu i en ung Alder ogsaa forfaldt til Drik. Det meste af Aaret 1831 maatte han jævnlig holde Sengen, og den 4. Februar 1832 bortrev Døden denne som det synes lovende unge Kunstner, der havde været sin Moder »en god Søn« og var ved at blive Familiens Støtte".

Døbt som barn (‎14 Apr 1803 Skt. Nikolaj kirke)
Konfirmation (‎17 Apr 1822 Trinitatis kirke) 5)

2.
womanFylla "Fylla Dahl" Gianelli‏ 1)
Egen kode: 9807, født ‎10 Mar 1806 Garnisons sogn, Kbh. amt‎ 2)
Døbt som barn (‎14 Apr 1806 Garnisons kirke)
Konfirmation (‎09 Apr 1820 Erritsø kirke) 5)
Folketælling (‎01 Feb 1845 Skovbogade, Varde Købstad) 4)
Folketælling (‎01 Feb 1850 Holgersstræde 105, Varde købstad) 4)


Kilder

1) kilde: Kirkelig vielse
2) kilde: Fødsel
3) kilde: Død
4) kilde: Folketælling
5) kilde: Konfirmeret