 Marcus von Barnholdt, søn af Casper von Barnholdt og Dorthe "Dorthe Barnholdt" Zachariasdatter.Egen kode: 1269, født 28 Jun 1637 Skien, Telemark, Norge, døde 29 Nov 1695 Skien, Telemark, Norge, age 58 år Livsforløb: Marcus var i 1695 dommer, assessor i Overhofretten, Præsident i Skien, Telemark, Norge. Gift ± 1675 Ukendt kirke, age sådan ca. 38 år (married sådan ca. 20 år) med:  Juliane Augusta "Juliane Augusta Barnholdt" Cranenburg, age by marriage sådan ca. 33 årEgen kode: 1270, født 1642 Skien, Telemark, Norge Barn: 1. Christian von BarnholdtEgen kode: 1266, født 27 Maj 1692 Skien, Telemark, Norge, døde 17 Nov 1774 Skien, Telemark, Norge, age 82 år Livsforløb: Den 28. januar 1733 blev Christian kaptajn i Infanteriet. Den 25. marts 1761 major i hæren. Han levede i mange år på sit gods Nordre Ballestad i Gjerpen, Norge. Fik 3 sønner og 1 datter. Datteren havde han et særligt forhold til og elskede hende højt. Ifølge Barnholdts begæring af 31. Januar 1771 blev hans bo den 9. marts 1771 taget under skifterettens behandling til deling mellem ham og hans børn, for som han skriver : "At forebygge splid og uenighed imellemmn mine børn efter min død" I særdeleshed hans eneste datter ønskede han at sikre hendes ret, der siden hendes moders død har været ham en særdeles kærlig, retskaffen og flittig datter, der har passet hans hus med flid, sparsomhed og troskab. Ved bodelingen viste det sig , at Christian von Barnholdt intet ejede, men at boet var behæftet med stor gæld, især var han i gæld til sine sønner, på trods af, at han til skifteretten havde opgivet urigtigt, at han hos sine sønner havde penge tilgode. Hans søn Ulrik Frederik von Cappelen skrev til skifteretten den 7. oktober 1776 (faderen var på det tidspunkt afgået ved døden) at han intet havde modtaget fra sin fader fra han var 16. år, men at faderen derimod havde lånt penge af ham, hvilket han havde vidner på, samt snydt ham for penge , som Ulrik skulle have haft overdraget af en ven på Ravnæs efter en ildebrand, hvor han mistede alt sit tøj og intet ejede. Faderen beholdt selv pengene. Major Barnholdt levede sine sidste dage i trange økonomiske kår og for at opholde livet, havde måttet gøre små lån hos sin familie og bekendte i Skien og omegn. Boet viste sig fallit, idet indtægten ikke dækkede omkostningerne og de fordringer der var. Major Barnholdts hensigt med at forlange boet taget under behandling og ved at anføre sønnerne som debitorer var vist nok, at skaffe datteren som var døv, men dygtig til at sy, således at hun ikke alene sørgede for sit eget udkomme, men også kunne yde faderen lån, nogen godtgørelse herfor. | |||