woman‎Ingeborg Sofie Jensen‏‎, datter af Jens Peder Jensen og Anna Marie "Anna Marie Jensen" Nielsen‏.
Egen kode: 3488, født ‎03 Jul 1915 Tune Mark, Tune sogn, Roskilde amt‎ 1), døde ‎14 Jun 1989 Ukendt sogn‎, age 73 år
Livsforløb:
Ved fødslen af datteren Alice Esther i 1937 arbejder Ingeborg Sofie som ekspeditrice i Kbh. med bopæl Nørrebrogade 153 5.sal. Da hun senere ønsker, at barnefaderen skal betale børnepenge, går hun til mødrehjælpen den 27. januar 1938 og beder dem om hjælp til at oprette en faderskabssag. Denne sag bliver senere overdraget til Københavns Politi, IV Politiinspektorat, Eftersøgningsafdelingen, Politigaarden:
Rapport Mandagen den 11' Juli 1938. Den i hoslagde Sag (Overpr.A.J.192/38) indklagede Barnefader Mekaniker Finn Andersen, ca 25 Aar er forgæves eftersøgt.
Barnemoderen er nærmere afhørt og har forklaret, at hun traf ham i Damhus Tivoli i Foraaret 1937, og hun var derefter sammen med ham nogle gange i de første Par Maaneder. - Han var høj, blond og var altid iført Motordress: Ridebenklæder-og Støvler, Skindjakke og Kastet med blank Skygge.- Han havde Motorcykle, og hun har nogle Gange været ude at køre med ham.- Hun kender ikke Cyklens Politinummer eller Fabrikationsmærke.
Han hentede hende altid paa hendes Bopæl, og hun har ikke været med ham hjemme, og der har ikke været andre personer til Stede, da de traf hinanden eller senere.- Han opgav at være Mekaniker, at hedde som anført, og at han boede hos sin Moder, der var Enke og boede Vesterbrogade 94 2' Sal, endvidere havde han sagt at han var ansat paa Fords Fabriker, at han havde haft noget løst arbejde som Chauffør hos Vognmand Max Madsen og at han havde købt sit Motortøj hos ”Motordress” i Blaagaardsgade.- Iøvrigt har han intet oplyst om sin familie eller Omgangskreds.- Hun har ikke set ham siden sidste Sommer, og han udeblev pludseligt ved et Aftalt møde.
Undertg. har derefter søgt ham i Ejendommene Vesterbrogade 94 og 194, ligesom baade han og Moderen er søgt i Fredbg. og Kbhvn.s Folkereg. og paa de anførte Bopæle tillige under tidligere Tilmeldinger. Han er ukendt under det anførte Navn i Fords Fabrikers Bøger, og paa Vognmand Max Madsens Kontor er han ligeledes ukendt, ligesom flere af de der ansatte Chauffører er forgæves spurgt.- Indehaveren af ”Motordress”, Blaagaardsgade 24, der er personlig Bekendt af undertg. har ham ikke i sine Bøger, og han har rettet Forespørgsel blandt sine Kunder, ligeledes uden Resultat.- Endvidere er han søgt i G.R., Registranten, Førebeviskontoret og i herv. Afdl.s Kartotek, men ingen af de der anførte Personer ved Navn Finn --- Andersen svarer til det opgivne.
Det maa saaledes antages, at indklagede har opgivet urigtigt navn og urigtige Oplysninger om sin Person. Bmd. har yderligere haft Lejlighed til at se Foto af straffede Personer, ligeledes uden Resultat.- Det er betydet hende, at hun saa ofte som muligt søger ham i Damhus Tivoli, og hun har faaet udstedt Paaviserseddel til Brug for Politiet, saafremt hun træffer ham. P. Holddrup. Opdbtj.

Døbt som barn (‎26 Sep 1915 Tune kirke)
Folketælling (‎01 Feb 1916 Tune sogn) 2)
Folketælling (‎05 Nov 1925 Bjæverskov sogn) 2)
Konfirmation (‎06 Okt 1929 Bjæverskov kirke) 3)
Folketælling (‎05 Nov 1930 Bjæverskov sogn) 2)

Married/ Related
Begivenhed (Forhold) ‎1937 Har i 1937 et forhold til personen.

med:

manFinn Andersen‏
Egen kode: 1072, født ‎± 1913 Ukendt sogn‎, age sådan ca. 111 år
Livsforløb:
Det kan med næsten 100% sikkerhed siges, at det opgivne navn Finn Andersen, til brug i en faderskabsag, IKKE er korrekt. Læs evt. politiets rapport hos Ingeborg Sofie Jensen.

Barn:

1.
womanAlice Esther "Alice Esther Claussen" Christensen‏ 4)
Egen kode: 660, født ‎28 Dec 1937 Nørrebrogade 153 5.sal, Skt. Stefan sogn, Kbh. amt‎ 1)‎, age 86 år
Livsforløb:
I 1938 bliver Alice adopteret af Harry Eli og Esther Margrethe og i 1945 går hun på Søborg skole.

Døbt som barn (‎30 Okt 1938 Søborggård kirke)
Folketælling (‎05 Nov 1950 Jonas Liesvej 16, Søborg sogn) 2)
Konfirmation (‎30 Mar 1952 Søborggård kirke) 3)


Kilder

1) kilde: Fødsel
2) kilde: Folketælling
3) kilde: Konfirmeret
4) kilde: Borgerlig vielse