Egen kode: 41, født ‎09 Mar 1773 Skt. Ansgar sogn, Kbh. amt‎ ¹⁾, døde ‎02 Maj 1846 Christians Plejehus, Garnisons sogn, Kbh. amt‎, age 73 år ²⁾, begravet ‎08 Maj 1846 Garnisons kirke
Livsforløb:
Det korrekte fødenavn er: Johann Christian Anton Gruber. I den katolske Skt. Ansgar kirkebog står Johann nævnt med det latinske navn Joannem Christianum Antonium Gruber. Johann's forældre har sikkert været katolske indvandrede fra Europa og faderen formentlig en af de utallige hvervede soldater i kongens hær. Under enevælden i 1773 bestod 60% af den hvervede hær/garnison af indvandrere fra Europa, hvoraf 80% kom fra det Tyske rige. Det betød, at tysk var et indtegreret sprog i byen, som de fleste københavnere forstod/talte i et eller andet omfang. Omkring 1801 var det derfor alimindeligt, at der blev talt plattysk, højtysk og dansk. Derudover blev der også talt jiddisch, norsk og svensk blandt byens borgere.
Den 1. februar 1787 er Johann læredreng hos skomagermester Friderich Stilitz i Borgergade 107 i Kbh. og i perioden 1801-18 er han tambour i militæret.
(At være tambour er lig med at være spillemand i militæret. F.eks. var det tambourens opgave at slå på tromme, hvis en soldat var blevet idøbt straffen "spidsrod" - hvilket var den værst tænkelige straf for en soldat).
Fra 1801-04 er han tambour ved det Sjællandske Regiment 1. Grenader Compagni ved Sølvgade Kaserne - opført 1765-71.
Fra 1805-10 er han i Marine Regimentets 12. Compagni - som i 1810 blev indlemmet i Kbh. Infanteriregiment.
Og fra 1811-17 er han tambour i Kbh.'s Infanteri Regiment.
Fra sidste halvdel af 1817 arbejder han som arbejdsmand i Tårnby, indtil han bliver endelig afskediget fra militæret med skiftebrev den 31. august 1818. I 1834 lever han som inderste og "Commissionair for Skipperne" i Tårnby sogn. Efter 4 ægteskaber og 20 børn dør han af brystsyge i 1846 som fattiglem i Christians Plejehus. Flere af hans børn får en længere karriere i militæret.

"Spidsrodsstraffen idømtes for desertion, ulydighed, hvis man forlod vagten og lignende forseelser. Ved spidsrodsstraffen var det den dømtes soldaterkammerater, der stod for afstraffelsen. Det var den mest frygtede straf at blive idømt og den var lige så rå som uhensigtsmæssig. Den kommando, der hørte til udførelsen af en spidsrod, bestod af 1 kaptajn, 2 premierløjtnanter, 3 sekondløjtnanter, 12 underofficerer, 6 tamburer, 6 pibere og 200-300 mand.
Arrestanten blev i jern bragt til eksekutionspladsen af gevaldigeren, som derefter løste ham fra lænkerne på adjudantens ordre. Det var gevaldigeren, som skulle stå inde for, at arrestanten ikke var beruset og at han ikke havde nogen kniv eller tilsvarende på sig.
Soldaterne blev opstillet på 2 geledder med front mod hinanden og underofficererne på fløjene af hvert geled. Tamburerne stillede sig to ved hver fløj og to bag midten. Gevaldigeren gik herefter gennem rækkerne og uddelte spidsrødderne (som regel hasselkæppe). I munden fik soldaten en blykugle for at kunne bide smerten i sig.
Derefter blev der givet slag på trommen på venstre fløj, som gentoges fra midten og fra den højre fløj. Gevaldigeren førte nu soldaten – afklædt til bæltestedet med blottet hoved, opbundet hår og med hænderne bundne på ryggen – gennem rækken af soldater, der, når soldaten blev ført forbi, hver tildelte soldaten et hårdt slag på ryggen med en hassel eller pilekæp. For at forhindre en for hurtig gang gik en underofficer foran den dømte, hvis smerteudbrud søgtes overdøvet ved stadige trommehvirvler.
Underofficererne fordelte sig på begge sider af kompagniet for at holde øje med, at soldaterne slog hårdt nok. Gjorde soldaten ikke det, blev han selv tildels slag af de officerer, som overvågede afstraffelsen.
Majoren red op og ned med delinkventen bag første geled. Adjudanten red bag andet geled og begge så efter, at soldaterne slog rigtigt og hårdt nok. Hvor hård spidsrodsstraffen skulle være afhang af ”roder” (antallet af soldater) og hvor mange gange en soldat skulle føres igennem rækkerne af soldater. Seks gange spidsrod gennem 300 mand i 3 dage regnedes lig med dødsstraf og medførte som regel også døden. Sank den domfældte soldat under marchen om på jorden således, at spidsrodsstraffen ikke kunne gennemføres til ende, blev han lagt på strå og fik der tildelt resten af de idømte slag. Efter eksekutionen blev spidsrødderne brækket og delinkventen bragt til vagten, hvor han, hvis straffen endnu ikke var udsonet, atter ”blev sluttet i jern”. I Danmark blev spidsrod afskaffet i 1836."
Døbt som barn (‎11 Mar 1773 Skt. Ansgar kirke)
Folketælling (‎01 Feb 1787 Borgergade 107, Kbh. sogn) ³⁾
Konfirmation (‎1789 Ukendt kirke)
Folketælling (‎01 Feb 1801 Sankt Annæ Vester Kvarter, Matr. 287, Kbh. sogn) ³⁾
Folketælling (‎01 Feb 1834 et Huus, Sundbyeøster, 50, Tårnby sogn) ³⁾
Folketælling (‎01 Feb 1840 Sundbyøster, Et Hus, Tårnby sogn) ³⁾
Folketælling (‎01 Feb 1845 Sundbyøster, Et Hus, Tårnby sogn) ³⁾

Egen kode: 40, født ‎30 Mar 1814 Garnisons sogn, Kbh. amt‎ ¹⁾, døde ‎15 Jan 1876 Prinsessegade No.7, Vor Frelser sogn, Kbh. amt‎, age 61 år ²⁾, begravet ‎23 Jan 1876 Vor Frelser kirke kl.12.15, ‎1st ægteskab med: Johann C. A. Gruber, ‎2nd married/ related med: Ukendt mand, ‎3rd married/ related med: Steffen Holm
Livsforløb:
Det korrekte fødenavn er: Josephine Augustine Schwartz. Den 1. februar 1834 er Josephine tjenestepige hos spisevært Jørgen Hansen i Store Kongensgade 49 B i Kbh. I 1850 lever hun som almisselem på Christianhavn og i 1860 som vaskekone. I 1876 dør hun af bronkitis i Vor Frelsers arbejdshus Prinsessegade No.7. Bisættelsen koster 15 kr.og 25 øre.
(I slutningen af 1700-tallet blev det bestemt, at alle almissemodtagere, der var i stand til at arbejde, skulle spinde uld. Samtidig med arbejdet skulle de opdrages til gode samfundsborgere, der skulle virke for nationens vel. I første omgang lod man de fattige arbejde hjemme, men her var det lettere at snyde med, hvem der udførte arbejdet og med at ombytte den uld, de fik udleveret, til en dårligere kvalitet. Samtidig var de fattiges boliger dårligt opvarmede og havde ikke meget lys. Det blev derfor besluttede at indrette arbejdshuse. I 1791 åbnede Vor Frelsers arbejdshus på adressen Sophiegade No.321 og senere også Prinsessegade No.7).
Døbt som barn (‎01 Maj 1814 Garnisons kirke)
Konfirmation (‎05 Okt 1828 Garnisons kirke) ⁵⁾
Folketælling (‎01 Feb 1834 Store Kongensgade 49 B,Stue Etagen, Kbh. sogn) ³⁾
Folketælling (‎01 Feb 1845 Sundbyøster, Et Hus, Taarnby sogn) ³⁾
Folketælling (‎01 Feb 1850 Lille Kongensgade 101, stuen i baghuset, Christianshavn sogn) ³⁾
Folketælling (‎01 Feb 1860 Sophiegade No.360 b, Baghuset 2.sal, Christianshavn kvarter) ³⁾

Egen kode: 273, født ‎1773 Ukendt sogn, døde ‎12 Feb 1811 Sølvgade Kaserne, Garnisons sogn, Kbh. amt‎, age 37 eller 38 år ²⁾, begravet ‎15 Feb 1811 Garnisons kirke
Livsforløb:
Det korrekte fødenavn er: Anne Maria Catharina Kreiter. I 1811 dør Anne Marie af vattersot på Sølvgade Kaserne sygestue.
Folketælling (‎01 Feb 1801 Sankt Annæ Vester Kvarter, Matr. 287, Kbh. sogn)

Egen kode: 274, født ‎1783 Kbh. sogn, Kbh. amt, døde ‎18 Aug 1818 Lille Amagergade 322, Vor Frelser sogn, Kbh. amt‎, age 34 eller 35 år ²⁾, begravet ‎22 Aug 1818 Vor Frelser kirke
Folketælling (‎01 Feb 1787 Borgergade 112, Kbh. sogn) ³⁾

Egen kode: 275, født ‎± 1794 Kbh. sogn, Kbh. amt, døde ‎± 1838 Ukendt sogn, Kbh. amt‎, age sådan ca. 44 år
Folketælling (‎01 Feb 1834 et Huus, Sundbyeøster, 50, Tårnby sogn) ³⁾